Hos malerfirmaet Det’ Maleren er vi stolte af vores tilfredse kunder

Malerfirmaet ”Det´ Maleren” har gennem en årrække udført maleropgaver på Greve Privatskole.
Opgaven har hovedsagelig drejet sig om malerrenovering af eksisterende klasse- og faglokaler, gangarealer, trappeområder mv. Disse opgaver er hovedsageligt blevet udført i elevernes sommerferie, idet ad hoc opgaver i løbet af året er blevet klaret uden gene for skolens hverdag.

Vi har oplevet et firma, der meget konsekvent fastholder en flot kvalitet i arbejdet. Arbejdet udføres efter aftale både til tiden og til den udbudte pris. Samarbejdet har været særdeles udmærket og med forståelse for de forhold, der er kendetegnende ved en skole, hvor overholdelse af tidsrammer er væsentlige. Med faglig kompetence og godt humør er ”Det´ Maleren” gået til opgaven, og forhandlingerne op til udførelsen har været præget af indsigt og lydhørhed.

Bo Fredsøe, skoleleder, Greve Privatskole
Den private daginstitution Krudthuset har af flere omgange brugt Det´Maleren til opfriskning af grupperum og gangarealer. Vi har altid kunnet lave gode aftaler med Mette, der har udvist stor fleksibilitet i forhold til at vi stadig skal kunne holde åbent, selvom vi har håndværkere. Vi har altid været godt tilfredse med såvel rådgivningen inden og det faktiske faglige niveau af det udførte arbejde.
Vi vil fortsat bruge Det’ Maleren, når vi skal have udført godt malerarbejde, til gode priser.
Bo Abrahamsson, institutionsleder, Krudthuset
Vi sætter stor pris på samarbejdet med Det’ Maleren, flot arbejde til fornuftige priser og aftaler der overholdes.
Hans Odder, Solrød Vandværk
Vi har bygget hus et par gange og hver gang sat standarden for kvalitet meget højt. Sidste gang brugte vi Det’ Maleren – og det er det bedste malerarbejde, vi nogensinde har fået udført. Vores støbte loft voldte lidt problemer, men Mette og hendes ansatte helmede ikke, før kvaliteten var helt perfekt. Mette og co. kender desuden både dato og klokkeslet – aftalerne blev overholdt, også hvad angik den konkurrencedygtige pris.
André Madsen

Billedgalleri

Vores billedgalleri af færdigt malerarbejde kan bruges både som inspiration og til at understrege, at vi mener det, når vi siger, at malerarbejde af høj kvalitet er det vigtigste for os.

Tryk på billederne for at se dem i store versioner.